5 ANIMATEKET

ANIMATEKET

ANIMATEKET er et legende lærings- og oplevelsesunivers, hvor animation og visuel kreativitet møder kerneværdierne: leg, lær, oplev. Det er et state-of-the-art laboratorium, hvor børn, unge, familier, studerende og fagpersoner kan eksperimentere med animationsteknikker – fra stop-motion til digital produktion – her skaber du dine egne fortællinger gennem levende billeder og lyd.

Anvendt film

At skabe et internationalt ’State of the Art’ ANIMATEK.

Med magiske, audiovisuelle værksteder og iscenesatte laboratorier, indbyder ANIMATEKET alle til deltagelse i æstetiske sanseoplevelser med bevægelse i billeder og lyd. ANIMATEKET stræber efter at være inkluderende og tilgængelig for alle, hvilket afspejles i et fokus på leg, læring og oplevelse gennem interaktion med animations værktøjer, -film og nyeste animationsteknologi. Her opleves nye fællesskaber på tværs af generationer og fagligheder – vi glemmer tid og sted.

ANIMATEKETs POP-UP aktiviteter synliggør bl.a. digital dannelse ved kulturelle aktiviteter i Viborg Kommune og understøtter UNESCO Creative City, Media Arts.

 

ANIMATEKETS 3 KERNEVÆRDIER: LEG, LÆR & OPLEV

  1. LEG – Med animationsfilm

ANIMATEKET inviterer ind til leg i store digitale og interaktive fortællinger i Animationens Laboratorium, hvor deltagerne kan eksperimentere med animation inden for skiftende temaer, såsom animationsteknikker, animationens kunstnere og skabere, animations filmhistorie og nyeste tendenser. Her arbejdes der med en totaloplevelse, hvor både leg, indretning af rummet, sansning og interaktion er bærende elementer for deltagerne.

  1. LÆR – Animation som faglig og pædagogisk ressource

Deltagerne prøver kræfter med at lave egne animationsfilm, fra manuskriptudvikling til optagelse og redigering. ANIMATEKET er et levende kraftværk for praksis-baseret forskning. ANIMATEKET giver adgang til arkivmateriale og animationsfilm, som kan bruges inden for animations-pædagogik, mediestudier eller kulturelle analyser. Således understøttes og videreudvikles animation som et pædagogisk værktøj, som praksisbaseret forskning og udvikling af nye pædagogiske metoder. I samarbejde med Animated Learning Lab og VIA UC studerende inden for pædagogik, teknologi og undervisningm.v. undersøges, hvordan animation kan understøtte børn- og unges udvikling, fx i forhold til sprog, empati, digital dannelse og interkulturel forståelse.

  1. OPLEV – Animation som sanselig og refleksiv oplevelse

Med ANIMATEKETS mini biograf og arkiv af gamle og nye animationsfilm, skaber ANIMATEKET rammer for, at film ikke kun skal ses, men opleves og diskuteres i fællesskab. Oplevelsen af film kan give ny inspiration, skabe engagement og fremme kritisk tænkning.

Ønsker du at booke Animateket til dit bibliotek eller event: